Ansøg via jobannoncørs hjemmeside Fonden for Socialt Ansvar
Vil du være med til at støtte efterladte efter selvmord?
NEFOS søger en engagerede studentermedhjælper som regionale frivilligkoordinatorer i Region Syddanmark.
Som frivilligkoordinator bliver du en vigtig del af NEFOS’ arbejde med at støtte mennesker, der har mistet en nærtstående til selvmord. Du får ansvar for at understøtte vores frivillige, koordinere lokale aktiviteter og være med til at udvikle og udbrede kendskabet til NEFOS’ tilbud i regionen.
Om NEFOS
NEFOS tilbyder rådgivnings- og støttetilbud til efterladte efter selvmord. Hvert år dør omkring 600 personer af selvmord i Danmark, og det efterlader tusindvis af familiemedlemmer, venner, kolleger og andre nærtstående i dyb krise.
NEFOS hjælper efterladte både i den akutte krise og i den længerevarende sorgproces gennem blandt andet:
- Landsdækkende telefon- og mailrådgivning
- Individuelle samtaleforløb
- Mentorforløb for unge efterladte
- Gruppeforløb for efterladte
Indsatserne drives af frivillige, som støttes af NEFOS’ sekretariat i København NV gennem oplæring, sparring og supervision.
Om stillingerne
Som regional frivilligkoordinator får du ansvar for at understøtte og udvikle de lokale frivilligmiljøer.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Rekruttering af frivillige
- Opstarts- og trivselssamtaler
- Undervisning og introduktion af nye frivillige
- Løbende faglig sparring
- Planlægning af fællesskabs- og netværksaktiviteter
- Koordinering og opstart af gruppeforløb for efterladte
- Matchning af frivillige mentorer og brugere
- Kontakt til og samarbejde med relevante regionale aktører
- Formidling af viden om NEFOS’ tilbud i regionen
Du bliver samtidig en del af et landsdækkende sekretariat og deltager i faglige og sociale aktiviteter på tværs af organisationen.
Stillingen indgår i en ny organisering af NEFOS, og du får derfor gode muligheder for at præge både rollen og den fortsatte udvikling af indsatsen.
Vi forestiller os, at du
- Er under uddannelse inden for det sociale eller samfundsfaglige område
- Arbejder professionelt og med respekt for faglige metoder
- Motiveres af samarbejdet med frivillige
- Har lyst til at repræsentere NEFOS udadtil
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Trives med både koordinering, relationsarbejde og praktiske opgaver
Ansættelsesvilkår
- Stillingerne er ca. 12 timer om ugen
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med hensyn til studie og eksamensperioder
- Arbejdssted er i Odense
- Reference til lederen af NEFOS
Ansøgning
Send motiveret ansøgning og CV til job@socialtansvar.dk. Skriv “NEFOS Region Syddanmark” i emnefeltet.
Vi ønsker stillingerne besat hurtigst muligt og afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af NEFOS, Ninna Degenkolw, på telefon 21 97 54 03.