HomeJobFrivilligcenter Aarhus søger praktikanter til foråret 2027

Frivilligcenter Aarhus søger praktikanter til foråret 2027

  • Praktik
  • Aarhus

Frivilligcenter Aarhus

Paraplyorganisation for frivillige sociale foreninger i Aarhus

Frivilligcenter Aarhus søger praktikanter til foråret 2027

Vil du have et meningsfuldt praktikforløb, hvor du er med til at gøre en forskel for frivillige sociale foreninger og sårbare mennesker i Aarhus? Kunne du tænke dig at få erfaring med projektarbejde, NGO-området og frivillighed?
Så er du måske vores kommende praktikant hos Frivilligcenter Aarhus!

Vi søger lige nu 2 selvstændige og strukturerede praktikanter til spændende opgaver indenfor projektarbejde, kommunikation og/eller administration.

 

Dine arbejdsopgaver

Dine opgaver hos Frivilligcenter Aarhus vil være et udpluk af følgende opgaver:

  • Projektarbejde:
    • Brobygning for sårbare mennesker: Frivilligcentrets hold af frivillige fællesskabsguider hjælper sårbare mennesker og interesserede frivillige i at finde det helt rigtige foreningstilbud eller frivillige arbejde. Vi har i foråret to projekter, der er tilknyttet indsatsen, ’Vi bygger bro’, der kører fra maj 2025-april 2027 og ’Integrate’, der starter i januar og handler om, at hjælpe internationale til at deltage i fællesskaber her i Aarhus. I forbindelse med projekterne kan der også være opgaver som research, rekruttering af frivillige, kommunikation og evaluering. Der er desuden mulighed for at blive oplært i og selv varetage samtaler.
    • Meningsfulde arbejdsfællesskaber for sårbare mennesker: Frivilligcentret og Aarhus Kommune samarbejder om at vise sårbare mennesker vej ind i foreningslivets arbejdsfællesskaber. Du kan i forbindelse med projektet få opgaver som koordinering, research og kommunikation.
    • Erhvervssamarbejde: En dag for en sag er vores koncept hvor vi planlægger medarbejderdage med mening for virksomheder, hvor de kommer ud og hjælper til i frivillige sociale foreninger. Du vil kunne være med til at planlægge og afholde medarbejderdage, hjælpe med research og case-skrivning, der kan indgå i vores synlighedsarbejde.
    • Socialkompas: Socialkompas er en online portal over de hjælpetilbud, der findes i Aarhus. Du kan få opgaver som kvalitetssikring af tilbud, opsøgende arbejde eller udvikling – alt for at hjælpe folk til at finde de helt rigtige hjælpetilbud til netop deres situation.
  •  Understøttelse af tilbud til vores medlemsforeninger: Du kunne blive koblet på nogle af vores kernetilbud for medlemsforeninger og hjælpe med praktiske opgaver og agere som referent for vores 4 netværk eller hjælpe med praktiske opgaver og få en værtsrolle i forbindelse med afholdelsen af vores kurser.
  • Events: Du kunne få en rolle i forbindelse med planlægningen og afholdelsen af vores generalforsamling i foråret.
  • Kommunikation: Du kan også få opgaver i forbindelse med Frivilligcenterets kommunikation og synliggørelse af vores tilbud. Det kan være opdateringer på Facebook og LinkedIn, produktion af materialer til nyhedsbrev eller andre opgaver som pressearbejde, opdatering af brochurer eller hjemmesidetekster.
  • Administration: Som praktikant skal du være med til at betjene vores front desk, hvor vi tager imod vores mange medlemsforeninger. Der vil også være andre administrative opgaver som mødereferater og praktiske opgaver som morgenrunde i huset og småindkøb.

Dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset dine interesser, kompetencer og ønsker til praktikforløbet. Til en evt. praktiksamtale taler vi om, hvilke opgaver du er interesseret i. Man får naturligvis introduktion til og støtte til alle sine opgaver.

 

Vi forestiller os, at du….

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse
  • Gerne vil have erfaring med projektarbejde, NGO-området og frivillighed
  • Har interesse for og/eller erfaring med socialområdet eller socialt udviklingsarbejde
  • Er selvstændig og struktureret

Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med frivilligt socialt arbejde.

 

Hos os får du

  • Et meningsfuldt praktikforløb, hvor du gør en forskel for frivillige sociale foreninger og sårbare borgere
  • Selvstændige og alsidige arbejdsopgaver
  • Kendskab til og netværk indenfor NGO-området
  • Faglig sparring med kollegaer og løbende støtte fra praktikvejleder
  • Grundig introduktion til organisationen og opgaverne

Vi er et lille sekretariat bestående af en leder, 7 medarbejdere og 2-3 andre praktikanter. Derudover indgår der også en gruppe af frivillige. Vi er en uformel arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og det sociale vægtes højt.

 

Det praktiske

Praktikstilling er på 30-37 timer om ugen med flekstid. Der kan forekomme enkelte møder i aftentimerne. Stillingen er som udgangspunkt fra start februar indtil sommerferien. Vi er fleksible i forhold til undervisning og eksaminer. Praktikken er ulønnet. Din daglige arbejdsplads bliver Frivilligcenter Aarhus, Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C.

 

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning med dit CV til Kelly Aagaard på ka@frivilligcenteraarhus.dk hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kelly på samme mailadresse eller på telefon 51 91 92 64.

 

Om Frivilligcenter Aarhus

Vi er en paraply- og interesseorganisation for byens frivillige sociale foreninger. Vores arbejde består dels i at støtte vores medlemsforeninger i deres arbejde, dels i at formidle og skabe overblik over det frivillige sociale arbejde i Aarhus til Aarhusianer, kommune og virksomheder. Frivilligcenter Aarhus driver også egne projekter inden for frivillighed og socialt udviklingsarbejde. Læs mere om Frivilligcenter Aarhus på www.frivilligcenteraarhus.dk

To apply for this job please visit frivilligcenteraarhus.dk.