HomeJobKøkken og socialpædagogisk medarbejder til Pakhuset

Køkken og socialpædagogisk medarbejder til Pakhuset

  • Fuldtid
  • København
  • 4. november 2026

Frelsens Hær - Pakhuset

Pakhuset er et værested under Frelsens Hær, hvor vi tilbyder mad og drikke, bad, rådgivning og vejledning til mennesker i udsatte og sårbare livssituationer. Vi glæder os til i en projektperiode at udvide åbningstiden og vores tilbud og søger derfor en medarbejder med erfaring og initiativ.

Mange af vores gæster er flaskesamlere/pantsamlere. Derfor er det vigtigt, at du taler flydende engelsk og dansk.

I Frelsens Hær ønsker vi, at alle medarbejdere og frivillige arbejder ud fra Frelsens Hærs værdier. Vi tror på, at alle mennesker er unikke og værdifulde og skal mødes med værdighed, respekt og håb.

Om dig
Vi er åbne over for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vi har brug for en medarbejder med erfaring i alt køkkenarbejde og som kan lave spændende og varieret kold og varm mad til 30-90 personer om dagen. Den nye medarbejder skal både kunne lave noget let og hurtigt, men også gerne noget der er mere tidskrævende. Der er et begrænset budget og gæsterne har forskellige baggrunde og diæt, så variation er nøgleordet.

Udover ansvar for køkkenet, vil der også være direkte arbejde med vores gæster.

Vi lægger vægt på, at du:

·         Har god erfaring med varieret madlavning til grupper af mennesker

·         Har forståelse for god ernæring, men som også nyder at lave en kage eller noget andet hyggeligt.

·         Har gode relationskompetencer og kan møde mennesker med respekt og nærvær

·         Er robust og kan arbejde i et miljø med komplekse livssituationer

·         Trives med praktiske opgaver

·         Kan tage initiativ og arbejde selvstændigt

Om arbejdet
Vi har over 13.000 spisende gæster om året. Pakhuset er et trygt sted at arbejde, men opgaverne kræver en vis robusthed – på grund af arbejdets karakter og aktivitetsniveau, særligt i sommerperioden.

Arbejdet består af

–       Planlægning af ugens menu og bestilling af varer

–       Forberedelse af forskellige måltider i løbet af dagen

–       Har øje for hvordan vi bedst kan bruge forskellige råvarer for at mindske madspild

–       Oprydning og opvask

–       Organisering af temaeftermiddage

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til aftale. Arbejdstiden er 36 timer/ugl. i gennemsnit. Arbejdstiden ligger typisk mellem 8.00-17.00 mandag til torsdag.

Lønniveauet ligger på trin 27 på den kommunale lønskala og er pt. på ca. 31.474 kr. pr. måned for 36 timer. Der er en arbejdsgiverbetalt pension på 12,5 %.

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse i perioden 1. januar 2027 – 31. december 2028.

Arbejdssted
Pakhuset, Wildersgade 66, 1408 København K

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Arno Steen Andreasen på 31 19 93 19 for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist er onsdag den 4. november 2026 kl. 12.  Vi afholder samtaler i starten af november måned.

Ansøgning vedhæftet CV sendes pr. mail til personale@frelsenshaer.dk.

Du kan læse mere om Pakhuset på Facebooksiden Frelsens Hær – Pakhuset.

Tagged as: Socialt arbejde

To apply for this job please visit frelsenshaer.dk.