Ansøg via jobannoncørs hjemmeside AFS Interkultur
AFS er en global NGO med fokus på kulturmøder og læring.
IT- og administrativ medarbejder til international NGO – 25-30 timer
AFS Interkultur søger en struktureret og engageret medarbejder til at understøtte arbejdet med IT, økonomi og administration. Du vil gennem dit arbejde bidrage til kulturmøder, der medvirker til en mere fredelig og retfærdig verden.
I Økonomi & Administrationsteamet varetager vi alle opgaver der har at gøre med den daglige økonomi og administration af vores forening.
Om stillingen
Som vores nye IT- og administrative medarbejder kommer du til at have både faste og ad hoc opgaver og du vil indgå i tæt samarbejde med resten af huset omkring løsningen af tværgående opgaver.
Som vores nye kollega kan du se frem til en selvstændig hverdag med varetagelse af opgaverne for vores danske, svenske og norske organisation. Det er dig der med din viden og nysgerrighed løser en lang række opgaver inden for IT og administration, sammen med dine kolleger.
Mere konkret får du ansvar for at:
- Fungere som IT support for dine kolleger
- Lave brugeroprettelser, rettighedsstyring, licensadministration
- Opsætte og vedligeholde computere, printere, telefoner mv
- Understøtte GDPR compliance og medvirke til sagsbehandling
- Være med til at implementere nye systemer og understøtte effektivisering gennem brug af AI værktøjer
- Registrering af kontingenter, ansøgningsgebyrer og deltagerbetaling i CRM system
- Håndtere forefaldende administrativt arbejde
Teamet du indgår i har det samlede ansvar for de økonomiske og administrative opgaver i huset. Det er alt fra afstemning og finans-, kreditor- og debitorbogholderi til refusion af udlæg til frivillige, samt lønadministration, IT support og facility management.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende for os. Til gengæld ser vi meget gerne følgende punkter indfriet:
- Stærke IT-kompetencer, herunder evnen til at finde og løse hardware- og software-fejl og håndtere tekniske it-problemer
- Interesse i digital udvikling og automatisering fx gennem AI værktøjer
- Grundigt kendskab til GDPR og erfaring med løbende compliancearbejde og sagsbehandling
- Du evner og kan lide at have overblik over mange detaljer og processer på én gang, du kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Er imødekommende og serviceminded i forhold til dine kolleger
- Det er en fordel, men bestemt ikke et krav, hvis du har erfaring fra arbejde i en anden frivilligbaseret organisation.
- Som kollega bidrager du med et godt humør til arbejdsfællesskabet på et mindre sekretariat, hvor vi lægger vægt på kvalitet, hjælpsomhed og engagement.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er berammet til at være 25 el. 30 timer om ugen inkl frokostpause. Fleksible arbejdsordninger, herunder fordele såsom sundhedsforsikring, pensionsordning, hjemmearbejdsdage mv. Der indgår deltagelse i AFS’ nødtelefonordning (turnus). Løn og ansættelsesvilkår aftales ved ansættelse.
Din arbejdsplads vil være på vores sekretariat på Frederiksberg. Du vil referere til vores sekretariatsleder.
Tiltrædelse 1. februar 2026.
Ansøgning
Ansøgningen sendes med emnefeltet “IT- og administrativ medarbejder” til job.dk@afs.org. Frist for ansøgning 21. januar 2026, med forventede samtaler i uge 5. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse snarest muligt (Februar 2026).
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Heine Frost Bøgsted på heine.frost.boegsted@afs.org
To apply for this job please visit www.afs.dk.