Ansøg via jobannoncørs hjemmeside Blå Kors Danmark
Har du lyst til at gøre en forskel for børn og familier, der lever med rusmiddelproblematikker i nære relationer? Er du psykoterapeut, og er du god til at samarbejde, planlægge og løse opgaver i fællesskab? Så er du måske den terapeut, vi søger til Barnets Blå Hus i Vejen.
Om Barnets Blå Hus
Barnets Blå Hus i Vejen er en del af et landsdækkende tilbud under Blå Kors Danmark. Vi tilbyder gratis terapi til børn i alderen 0–11 år og deres familier, hvor rusmiddelproblematikker præger hverdagen. Terapien tager udgangspunkt i barnets behov og alder, og familien spiller en stor og vigtig rolle.
Vi rækker aktivt ud til lokalsamfundet og bygger bro, så familierne får mulighed for at blive en del af nye netværk, når forløbet i Barnets Blå Hus afsluttes.
Dine opgaver
Som psykoterapeut i Barnets Blå Hus i Vejen bliver du en del af et tværfagligt team med både lønnede og frivillige medarbejdere. Dine opgaver vil bl.a. være:
- Gruppeterapi, individuel terapi og familieterapi, herunder flerfamilieforløb
- Forældrerådgivning med fokus på at styrke forældreskabet
- Formidling af viden om målgruppen og indsatsen, fx via oplæg og netværksarbejde
- Brobygning til nye fællesskaber i lokalsamfundet
- Samarbejde med Barnets Blå Hus’ frivillige om forskellige opgaver
- At bidrage til et rart og hyggeligt sted for børn, familier og kolleger
- Brug af Teams, journalisering i bl.a. Sensum og udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer
Vi søger dig, der:
- har en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse med en fireårig psykoterapeutisk overbygning
- har erfaring med familieterapi og terapigrupper
- har erfaring med familier med rusmiddelproblematikker
- kan navigere i komplekse og kaotiske familiedynamikker
- er god til at planlægge og samarbejde om opgaveløsninger
- tager initiativ og gerne løser andre opgaver end terapi, fx formidling og opsøgende arbejde
- trives med alsidige opgaver og samarbejde på tværs af fagligheder
Vi tilbyder
I Barnets Blå Hus bliver du en del af et arbejdsfællesskab præget af omsorg, faglighed og rummelighed. Du får en meningsfuld hverdag med engagerede kolleger og mulighed for at være med til at udvikle et tilbud, der stadig er i vækst.
Barnets Blå Hus drives af Blå Kors Danmark, som bygger på kristne værdier og det kristne menneskesyn. Det er vigtigt, at du kan se dig selv arbejde inden for Blå Kors’ værdigrundlag, og at du forholder dig til det i din ansøgning. Du kan læse mere på blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag.
Arbejdsvilkår
Stillingen er på 12 timer pr. uge.
- Timerne fordeles efter aftale, og du skal være fleksibel og kunne arbejde om formiddagen, eftermiddagen og aftenen på hverdage.
- Du forventes at deltage i supervision og får mulighed for at deltage i Blå Kors’ årlige medarbejderkonference.
- Løn og ansættelsesvilkår følger Det Fælles Ansættelsesgrundlag i Blå Kors Danmark, som læner sig op ad gældende overenskomster.
Ansøgning
Vi forventer, at du i din ansøgning forholder dig konkret til stillingsopslaget og beskriver, hvordan dine personlige og faglige kompetencer kan bringes i spil i Barnets Blå Hus i Vejen.
Send din ansøgning og CV via formularen i stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: Løbende, indtil den rette kandidat er fundet.
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Du er velkommen til at kontakte projektleder Lillian Kanne på tlf. 24 21 96 48 eller lkan@blaakors.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at besøge Barnets Blå Hus.
To apply for this job please visit blaakors.career.emply.com.