FødevareBanken
FødevareBanken søger en handlekraftig og engageret driftsassistent til vores afdeling i Aarhus. Som driftsassistent er du en vigtig spiller i vores daglige drift, og din indsats bidrager ikke kun til et bedre miljø, men gør også en mærkbar forskel i mange menneskers liv.
FødevareBanken bygger bro mellem fødevarebranchen og de sociale organisationers måltidsindsatser. Sammen tager vi ansvar for at reducere Danmarks madspild og øge mængden af overskudsmad, som vi kanaliserer til måltidsfællesskaber, hvor sunde og nærende måltider skaber værdi for mennesker i svære livssituationer.
Jobbet
Du vil opleve en alsidig arbejdsdag, hvor vi forventer, at du kan håndtere følgende opgaver i tær samarbejde med vores koordinator og vores anden assistent:
Ansvaret for og løbende sikre at holde overblik over den daglige drift og sikre, at fødevaresikkerheden overholdes
Assistere vores anden driftsassistent med den daglige drift på vores lager – pakke fødevarer og sikre en stabil levering til vores modtagere
Sikre en effektiv vognpark samt medvirke til, at ruterne køres gnidningsfrit
Udvikle og optimere arbejdsrutiner i samarbejde med dine kollegaer. Det betyder også, at du skal være åben og klar på, at der kommer nye opgaver, der skal løses
I det hele taget kompetencer såsom at kunne holde overblik og koordinere afgørende for at lykkes i jobbet.
Du vil have din daglige gang i vores afdeling i Aarhus, hvor I arbejder tæt sammen i et lille team på 3 medarbejdere og vores over 80 frivillige.
De frivilliges opgave er at indsamle, håndtere og uddele overskudsmad til organisationer, som er afhængige af FødevareBankens donationer.
Din chef er National Logistik- og Fødevarechef John Køppler, som arbejder ud fra vores afdelinger på Sjælland. Mens de daglige opgaver kordineres af vores Driftskoordinator.
Hvem er du?
Du er måske nyuddannet eller har nogle års erfaring indenfor fødevarehåndtering catering- eller detailbranchen. Det vigtigste er, at du har personlig gennemslagskraft, har nemt ved at tage ansvar og kan lide at samarbejde med et team, der brænder for at bekæmpe madspild og sende maden videre til vores samarbejdspartnere.
Vi søger dig, der:
Har drive og lyst til en travl og ofte uforudsigelig hverdag
Har flair for logistik og gerne erfaring med lagerstyring. Hvis ikke, lærer vi dig det
Har B-kørekort og er klar på at tage en tur i vores kølebiler, når der er behov, og vi mangler hænder
Har gode kommunikationsevner og lyst til at lære nye mennesker at kende
Trives i et socialt miljø og kan arbejde tæt sammen med både ansatte og frivillige
Vi har den indstilling, at ingen opgave er for lille eller for stor.
Hvorfor skal du vælge os?
Som en del af FødevareBanken får du en sjov hverdag i en dynamisk organisation, hvor ingen dage er ens. Du får ansvar og indflydelse, og du vil tydeligt kunne se resultaterne af dit arbejde. Hos os handler det ikke kun om tal og logistik, men om at gøre en reel forskel i kampen mod madspild og for mennesker i svære livssituationer.
Har du nogle spørgsmål, kan du kontakte Logistik- og Fødevarechef John Køppler på tlf.: 6011 1631 eller direktør Lea Gry von Cotta-Schønberg Seider på tlf.: 6133 2407.
Stillingen er en 37 timers stilling. Månedslønnen er 28.000 kr. + 5 % pension. Af andre gode kan vi nævne vores sundhedsordning, og udover 5 ugers ferie har du 5 feriefridage om året.
For at søge stillingen skal du sende din ansøgning og dit CV til job@foedevarebanken.dk mærket ”driftsassistent, Midtjylland” – fortæl os, hvordan du har lyst til og kan bidrage i jobbet og til vores arbejde.
Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 35 og 36.
Vi glæder os til at høre fra dig.
To apply for this job please visit foedevarebanken.dk.