HomeJobAnalytiker til data, dokumentation og forskning i Social Sundhed (25-37 timer) – Aarhus

Analytiker til data, dokumentation og forskning i Social Sundhed (25-37 timer) – Aarhus

  • Fuldtid
  • Aarhus
  • 20. maj 2026

Ansøg via jobannoncørs hjemmeside Social Sundhed

Landsdækkende NGO, der arbejder for at øge lighed i sundhed.

Vil du være med til at skabe mere lighed i sundhed – gennem data, analyse og viden? 

Vi søger en kollega, der kan indsamle, behandle og omsætte Social Sundheds data til indsigt og dokumentation, som styrker vores praksis, udvikling og samarbejde – og som motiveres af at arbejde tæt på en indsats, der gør en konkret forskel for mennesker i sårbare positioner.

Om Social Sundhed
Social Sundhed er en landsdækkende NGO, der arbejder for at skabe større social lighed i sundhed.

Vi bygger bro for mennesker, som står i sårbare og udsatte positioner i mødet med sundhedsvæsenet, foreningslivet og socialvæsnet – gennem følgeskab, støtte og tryghed før, under og efter.

Indsatsen løftes i tæt samspil mellem medarbejdere og frivillige brobyggere.

Om stillingen
Som analytiker bliver du en central del af arbejdet med at udvikle, dokumentere og kvalificere Social Sundheds indsats.

Du vil arbejde i krydsfeltet mellem praksis, data og forskning, hvor du bidrager til at skabe systematik i vores datagrundlag og omsætte det til viden, der kan bruges både internt og eksternt.

Stillingen rummer både driftsopgaver og udviklingsopgaver – fra databehandling og analyser til udvikling af platform og bidrag til evalueringer, vidensproduktion og forskningssamarbejder.

Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af organisationen og bidrage til at understøtte en datainformeret praksis.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Have ansvaret for udviklingen af vores IT-systemer og datakvalitet
  • Indsamle, strukturere og kvalitetssikre data fra vores indsatser
  • Udarbejde analyser og omsætte data til anvendelig viden og beslutningsgrundlag
  • Bidrage til evaluering og dokumentation af indsatser
  • Udarbejde notater og input til rapporter, der bidrager til oplæg til samarbejdspartnere og fonde.
  • Bidrage til at styrke organisationens arbejde med datainformeret praksis
  • Evt. deltage i og understøtte forsknings- og udviklingsprojekter

Om dig 
Du trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med andre – og hvor du kan omsætte komplekse data til klar og meningsfuld indsigt.

Du er analytisk stærk, struktureret og nysgerrig, og du motiveres af at arbejde i en organisation, hvor data bruges til at skabe reel samfundsmæssig værdi.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse (fx folkesundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, data science el.lign.)
  • Har erfaring med databehandling og analyse (fx i Excel, R, Python eller lign.)
  • Gode IT-kundskaber (fx Sharepoint)
  • Har interesse for eller erfaring med evaluering og/eller forskning
  • Har forståelse for arbejde med mennesker i sårbare positioner (erfaring er en fordel, men ikke et krav)
  • Kan formidle analyser og resultater klart – både skriftligt og mundtligt
  • Er struktureret og kan skabe overblik i komplekse datamængder

Trives i en organisation i udvikling med mange samarbejdsflader

Det får du

  • En meningsfuld stilling, hvor data og analyse bidrager direkte til social forandring
  • Mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem praksis, analyse og forskning
  • Indflydelse på udviklingen af organisationens datagrundlag og vidensarbejde
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer og samarbejdspartnere
  • En organisation i udvikling med plads til idéer, initiativ og læring

Rammer 

  • Fast stilling på 25-37 timer med opstart snarest muligt
  • Arbejdstid primært på hverdage
  • Arbejdssted: Aarhus (med mulighed for fleksibilitet)
  • Vi er ikke lønførende, til gengæld tilbyder vi en meningsfuld stilling med høj grad af fleksibilitet og ansvar

Ansøgning 
Send din motiverede ansøgning og CV til jobmail@socialsundhed.org senest onsdag d. 20. maj.

Samtaler afholdes d. 27. maj. 2026
Skriv “Analytiker – data og forskning” i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Line Riddervold Thorsen, Administrationschef tlf. 5125 7232 på hverdage mellem 11-12

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion og alder

Tagged as: Administration, IT, Kommunikation

To apply for this job please visit socialsundhed.org.