HomeJobDaglig leder – Social Sundhed Midt

Daglig leder – Social Sundhed Midt

  • Fuldtid
  • Viborg
  • 18. juni 2026

Ansøg via jobannoncørs hjemmeside Social Sundhed

Landsdækkende NGO, arbejder for at øge social lighed i sundhed.

Vil du være med til at nedbringe den sociale ulighed i sundhed? 
Vil du være med til at etablere Social Sundhed som organisation i Midtjylland med dygtige medarbejdere og en stærk gruppe af frivillige sundhedsfaglige studerende og erfarne sundhedsprofessionelle?     

Social Sundhed søger en entreprenant og relationelt stærk daglig leder til at stå i spidsen for Social Sundhed Midt. Indledningsvist er der fokus på forankring af Social Sundheds nye hovedsæde i Viborg. Derfor leder vi efter dig, der brænder for at skabe positiv forandring og udvikling i samarbejde med både lokale og nationale kolleger i Social Sundhed, frivillige brobyggere, almen praksis samt det regionale og kommunale sundhedsvæsen.   

Om Social Sundhed 

Social Sundhed er en landsdækkende NGO, der arbejder for at øge den sociale lighed i sundhed. Vores indsats skaber forandring her og nu ved at bygge bro mellem mennesker i udsatte positioner og sundhedsvæsenet, samtidig med at vi styrker fremtidens sundhedsprofessionelle med faglige og relationelle kompetencer.   

Vi er en organisation, hvor dine ideer og din handlekraft bliver værdsat, og hvor vi hver dag arbejder for at gøre en forskel for dem, der har mest brug for det. 

Om stillingen 

Som daglig leder bliver du i samarbejde med landssekretariatet ansvarlig for forankring og udvikling af Social Sundhed Midt (Viborg, Skive, Silkeborg). Dit ansvar er at etablere samarbejder, netværk og et godt fundament for at der kan etableres et team med lokale rådgivere, hvor lokale rådgivningstelefoner bemandes alle hverdage kl. 8.00-15.30. Dermed skaber I en tilgængelig, kompetent og tryg adgang for alle henvendelser, både fra mennesker, der har brug for støtte i mødet med sundhedsvæsenet, fra fagpersoner og for jeres team af frivillige brobyggere. 

Du skal: 

  • Påtage dig den lokale ledelse og udvikling af Social Sundhed Midt.   
  • Delvist bemande rådgivningstelefonen og vejlede samt koordinere brobygning til sundhedsvæsenet.    
  • Give faglig briefing og debriefing til brobyggere om brobygningsaftaler, der understøtter deres læring og udvikling.   
  • Hverve, uddanne og motivere frivillige brobyggere fra sundhedsfaglige uddannelser og det pensionerede sundhedsvæsen.   
  • Facilitere informationsmøder, brobyggeraftener og undervise på det forberedende 20-timers grundkursus for nye brobyggere   
  • Skabe og vedligeholde relationer til både mennesker i sårbare positioner og samarbejdspartnere gennem rådgivning, oplæg og opsøgende arbejde.    
     

Om dig 

Vi leder efter en kollega, der både har lyst til at tage ansvar for kerneopgaven via vores rådgivningstelefon, samtidig med at du bidrager til udvikling og ledelse af Social Sundheds indsats. Du kan nikke ja til følgende:   

  • Har en socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund og gerne erfaring med arbejde i civilsamfundet  
  • Trives med at lede, drifte og udvikle indsatser, hvor rådgivning og relationer er i fokus  
  • Har stærke kommunikations- og relationskompetencer og evner at skabe tryghed og tillid i kontakten med både mennesker i sårbare positioner, unge studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere   
  • Motiveres af at arbejde med ledelse og frivillige og deres læring og udvikling  
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og detaljeorienteret med blik for både kerneopgaven og den overordnede fremdrift  
  • Trives med selvstændigt arbejde og få tætte kollegaer 

Vi tilbyder: 

  • En meningsfuld stilling, hvor du arbejder tæt på kerneopgaven og gør en forskel for mennesker i sårbare positioner   
  • Stor frihed til at præge og udvikle kerneopgaven og Social Sundheds indsats lokalt    
  • En arbejdsplads med plads til dine idéer, udvikling og sparring   
  • Arbejdsplads i Viborg (Silkeborg og Skive efter behov)  
  • Tæt samarbejde med Social Sundheds nationale ledelse og landssekretariat  
  • God introduktion til vores arbejde, kultur og mindset  

Løn og vilkår

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt.
  • Arbejdet kan omfatte aftenarbejde i forbindelse med oplæg og brobyggerarrangementer
  • Vi er ikke lønførende men en meningsfuld arbejdsplads i civilsamfundet, hvor vi hver dag arbejder for at gøre en forskel og skabe en god og bæredygtig organisation og arbejdsplads for ledere, medarbejdere og frivillige brobyggere. 

Ansøgningsfrist og samtale 

Send din motiverede ansøgning og CV med relevante bilag i én samlet pdf til jobmail@socialsundhed.org senest den 18. juni 2026 kl. 12.  Mailen mærkes med ”Social Sundhed Midt”.     

Vi forventer at afholde første samtalerunde den 22. juni 2026 og evt. anden samtale den 23. juni 2026.  Ansættelse er betinget af tilfredsstillende referencer, som vi indhenter efter aftale med dig.     

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Kristina Louise Bliksted på tlf. 22415914 hverdage mellem kl. 11-12.  

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion og alder. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende referencer samt børneattest. 

Tagged as: Ledelse, Socialt arbejde

To apply for this job please visit socialsundhed.org.